Hvordan stopper man op som leder?
De fleste ledere er inde i en hvirvelvind af beslutninger og ting, de skal tage sig af. En del ledere føler, at de skal kunne alt selv. Søger de hjælp, …
Jeg har talt med rigtig mange stærke mænd og kvinder, der er vant til at tage et stort ansvar for sig selv og for andre omkring dem, både privat og på deres arbejde.
Min erfaring viser mig at det sommetider kan føles tungt at bære så stort et ansvar og at nogle drømmer om mere frihed, tid og plads til sig selv.
Det kan også være de ønsker at andre ville opdage at selvom de er stærke har de også brug for nogle at læne sig op af engang imellem.
Mennesker har brug for andre mennesker for at føle mening og glæde ved livet, og det kan desværre være svært at føle sig fuldt ud forbundet til andre, hvis vi altid er den stærke.
For mange er det at være den stærke ofte et mønster de har med sig helt fra barndommen, og dengang kan det have været til stor nytte og en nødvendig tilpasning til omgivelserne. Jeg oplever at mange i voksenlivet har et ønske om noget ”mere” og at noget udefinerbart føles forkert. Det kan være nøglen at lære at give slip på kontrollen og ansvaret for alt det der ikke er dit.