Er du leder og vant til at klare det meste selv

Kender du følelsen af at være den stærke, og samtidig ønske at have nogle at læne sig op af

  • Oplever du nogen gange at blive udfordret på din personlige integritet?
  • Føler du dig af og til alene, når svære beslutninger skal træffes?
  • Ønsker du at udvikle dig personligt i dit lederskab?

Så kan vores gruppeforløb for ledere være det rigtige for dig.

Vi sørger for at skabe et fortroligt rum hvor rammer og struktur står klart. Udgangspunktet er de aktuelle ledelsesudfordringer gruppedeltagerne har.

Vi arbejder fra overflade drøftelse til dybden med et eksistentielt perspektiv. Ex. når du som leder skal tage ansvar og finde handlerum for en organisatorisk forandring, som du ikke selv har valgt, så kan det være væsentligt at opdage, at du altid har et valg.

Vi oplever, at mennesket bag lederrollen kan finde dyb kontakt med sig selv i krop, sind og hjerte og dermed få mulighed for at udvide sit handlerum.

Praktisk info

Grupperne mødes 6 gange hver 14. dag, og hver enkelt deltager har 3 individuelle samtaler med en af facilitatorerne (før- under- og efter forløbet).

Hvor: NLP Huset, Traps Allé 13, 2500 Valby

Aftenhold: Mødes første gang mandag d. 29/8 kl. 17-19.30

Daghold: Mødes første gang mandag d. 19/9 kl. 13-15.30

Samlet pris: 4.950,- ex moms.

Tilmeld dig eller hør mere ved uforpligtende at kontakte os på mail eller telefon.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Joann Sønder og Mette Jensen

Tidligere deltagere har sagt om forløbet

“Det har en styrke at man kan spejle sig i andre”

“Gruppen har kunnet vise sårbarheder og dermed er svaghed vendt til styrke”

”Da jeg startede var jeg mere stresset og havde vanskeligt ved at finde tilbage til mine værdier og grænser. Det synes jeg det her forløb har styrket. Det giver mig en ro og en god følelse at jeg står mere ved mig selv”

“Min spilleplade og min kontakt til mig selv er blevet større”

”Jeg ville nok ikke have dedikeret tid til at tale om mig selv som leder uden denne gruppe, så det har været en øjenåbner at det faktisk er en rolle jeg skal bruge noget mere tid og energi på”

”Jeg lærer meget af de andres eksempler og bliver tryg i at opleve at jeg ikke er så anderledes end de andre i gruppen”

”Facilitatorernes lederskab af gruppen gjorde at vi kom ind til tvivl og sårbarhed på en konstruktiv måde”